Alle elsker mormor

Vores børn har verdens sejeste mormor! Hun startede dagen i går med at spille en times badminton med Oskar, Charlie, undertegnede og alle de andre på “mor-barn” holdet lørdag kl. 9. Der indgår, udover det almindelige spil, stregtagfat, opvarmning med løb rundt i hallen og straf (stå på et ben og sig pølse to gange) til dem der når en udvalgt streg sidst, når træneren stopper musikken. Hun fik sagt pølse et par gange, haha hvor sjovt. Hun er bare med på den.

Fik jeg nævnt, at hun er 70 år?  Og frisk som en havørn 🙂

Senere på dagen, efter hun havde været i Bilka med mig, fik hun besøg af Charlie, som gerne ville hjem og lege med og sove hos mormor… det kunne han sagtens… og ja, så endte det med at hun fandt Oskar “på bakken” i gang med at fange Pokemons sammen med nogle venner, han stødte på på vej over til mormor for at hente sin cykel. Guess what… han blev også hos mormor, og der sov de så begge to i går.

Love you, mom 🙂

Vasketøj og børneopdragelse

Kender du det, når du er skide god og får vasket en masse tøj, sengetøj, håndklæder, dyner og puder. Ja faktisk kommer helt i bund? Det er fantastisk!! Problemet er bare at det ikke lægger sig selv på plads… det hænger bare der og venter på der kommer nogen og nusser om det og lægger det pænt på plads, hvor det kommer fra.

Bunke med vasketøj
Vasketøj der venter på mig

Jeg har i flere dage haft kæmpe bunker rent tøj der bare har ligget og stirret efter mig, hver gang jeg er gået forbi… og de rene underbukser til drengene er blevet fundet i bunkerne hver morgen, fordi der har været tomt i skabene… sjovt nok klarer det ikke sig selv, ligesom alt andet i huset også skal have en hånd med.

I går fik jeg gjort rent OG lagt tøj sammen og på plads (i hvert fald drengenes og Jacobs, mit må vente lidt, det har vokset sig til en bunke der kræver en masse tid og omsorg 🙂

Som mange andre familier, har vi også børn der elsker skærme. Særligt Oskar er meget glad for sin computer, hvor han spiller Minecraft mm. og altid har en ven på linien, han hygger sig med mens de spiller. Det er hans comfortzone og han elsker det. Derfor er det ekstra svært at være den “onde” mor der sætter begrænsninger op for, hvad han synes er det sjoveste i verden. For hvis han ikke må spille, hvad skal han så lave? Det er et kæmpe problem for ham, at finde på noget at lave – alene – og netop derfor føler jeg, det er min pligt som forælder at tvinge ham ud i den situation “at være alene og kede sig”, så han selv lære at stimulere sin fantasi og kreativitet. Men hold da op, hvor var han sur på mig i går da han “kun” fik lov til at spille i 2 timer…

Selvom livet er svært lige nu, tror jeg at det betaler sig at holde fast i en form for opdragelse. Det er altid svært når det går ud over “det sjove og komfortable”, men på den lange bane giver det pote. Vi har hele tiden holdt fast i at leve så normalt som muligt…

Nu kan faldet mærkes…

Jacob faldt i forleden nat og landede lige på halebenet. Det kan mærkes nu… hold da op, hvor gør det ondt på ham, ikke bare i bevægelse, men hele tiden. Det sammen med øvrig muskelømhed i hele kroppen, gør det svært for Jacob at komme rundt selv. Jeg bliver nødt til at hjælpe ham.

Han var oppe i stuen hele dagen i går på trods af smerterne (og feber…), og det er meget bedre for ham end at ligge nede i sengen. I dag er det hans plan at “træne” lidt, altså gå rundt og få gang i musklerne i håb om at blive mere mobil og komme nogle af smerterne til livs.

Jeg sidder oppe i stuen alene lige nu, børnene er hos mormor og Jacob ligger stadig og sover. Radioen spiller i baggrunden og jeg nyder en kop Cool Mint te. Oskar skal på cykeltur med klassen i dag og jeg har lige aftalt med mormor, at hun cykler med i stedet for mig, da jeg ikke ved hvilken tilstand Jacob er i endnu, men jeg er ikke tryg ved at han skal være alene hele formiddagen, hvis han ikke kan komme rundt.

Tak igen, mor! I får helt sikkert en dejlig tur. Dejligt vejr, gode venner og motion. Den perfekte kombi 🙂

Helt nye ingredienser i mit køkken

Det er virkelig sjovt at følge opskrifter med ingredienser jeg aldrig har brugt før i madlavning. Mange af dem er ganske almindelige, men jeg har bare ikke dyrket dem før, fx chili og ingefær… Jeg har sq nok lavet lidt kedelig mad før, sådan føles det i hvert fald nu, hvor jeg eksperimenterer med alle de nye smagsoplevelser her.

Rød linsesuppe ingredienser
Ingredienser til linsesuppe

I går lavede jeg “let krydret linsesuppe” med røde linser. Der skulle være godt med proteiner i linser, ligesom der er i bønner, og med en masse kokosmælk blev der også plads til lidt kalorier i måltidet, hvilket er godt for Jacob.

Linsesuppe
Let krydet linsesuppe

Det smagte fantastisk!!! Jacob fik også spist en portion – med velbehag –  hvilket jeg var glad for, når han ikke har så meget appetit lige nu. Godt vi går ind i “suppesæsonen”, for jeg skal helt sikkert eksperientere med en masse supper (altså eksperiementere med opskrifter) Det er lækker mad 🙂

Vi hyggede os med Zulu awards og gik i seng samtidig i går. Egentlig en rigtig hyggelig aften alt taget i betragtning 🙂

2 meninger om “Alle elsker mormor”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *