F for fredag og forkælelse :)

Hvem elsker ikke fredag? Herhjemme er den populær 🙂 Dagen op til weekenden, Disneysjov, senere sengetid, fredagsguf osv.

Jeg var så heldig at starte dagen med en skøn frokost på en af byens hyggeligeste cafeer, Cafe Noers, med en dejlig veninde. Her bliver man dog lidt udfordret som veganer, og det gør man nok de fleste steder, men jeg fik bestilt en “kyllingesalat uden kylling” og den var super lækker 🙂

Da jeg bagefter skulle hent kontaktlinser til Jacob i profiloptik, skulle ventetiden bruges til noget fornuftigt, så jeg kom liiiige til at købe nogle nye solbriller… uhhh, det var ren forkælelse og noget jeg havde drømt om længe 🙂 De var på tilbud Jacob! 😉

Nye Solbriller, Chloé
Nye Solbriller, Chloé

Jacob is back!

Nu er blodprocenten oppe i et godt niveau igen, Jacob fik blod og blodplader i dag, men ikke fordi blodprocenten var helt i bund, mest for at holde niveauet oppe. Og han valgte at gå hjem fra hospitalet (i Næstved…) Sejt! Jo, det mærkes i kroppen, når den ikke har været så aktiv længe, men han ved det er godt for ham og med vilje kommer man langt 🙂

Efter en hård uge og fokus på at få hurtig energi, er Jacob nu tilbage på sporet af de alternative behandlinger, kosttilskud og basisk kost. Og, jo der er stadig en del lægemedicineret medicin, så Jacob har en del piller, han skal igennem hver dag. Ikke just noget han elsker, men det skal bare gøres.

Jacobs daglige medicin og kosttilskud
Jacobs daglige medicin og kosttilskud

Juhu, det er suppetid

Charlie fik kartoffelporresuppe i børnehaven i går og det bestilte han til middag i aften. Fint, det passer jo lige ind i veganerlivet (med soyafløde naturligvis) og er samtidig børnevenligt 🙂 Så det blev den helt klassiske kartoffelporresuppe i dag – uden panik i køkkenet (udover at jeg kun havde én porre og én kartoffel, da jeg skulle i gang og liiiige måtte handle…).

Kartoffelporresuppe med madbrød
Kartoffelporresuppe med madbrød

Til suppen lavede jeg mit nye yndlingsmadbrød med gulerød og squash, mums!

Madbrød med gulerødder og squash
Madbrød med gulerødder og squash

Ser det ikke lækkert ud?? 🙂

Puha, fredagshyggetest

Hvad skal vi hygge med i aften, spurgte Jacob lidt tidligere, da han havde været en tur i køkkenet – og kom tomhændet ud. Det er svært at hygge på den “danske måde”, når sukker, mælkeprodukter, tørret frugt, alkohol og alt muligt andet er forbudt!

Og så prøv lige at først handle fredagsslik til børnene og så fordele det i to skåle (hvor ingen havde vidst hvis der manglede noget…) – det var en test og jeg bestod 🙂

Børnenes fredagsslik
Børnenes fredagsslik

Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg skal hygge med endnu… måske en kop te og et stykke mørk chokolade… det har jeg valgt ikke hører under sukkerkategorien 🙂

4 meninger om “F for fredag og forkælelse :)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *