I lære som veganer

Hvem skulle tro at jeg, JEG, skulle blive veganer??? Ikke mig… men lige nu giver det utrolig god mening i mit liv, og derfor kaster jeg mig ud i det. Jeg aner ikke hvordan det kommer til at gå, hvor nemt/svært det bliver og hvilken positiv (og negativ) effekt der kommer ud af det. Men, når man siger det højt bliver det virkeligt, og nu hvor jeg siger det højt til “hele verden” følger der et ansvar med. Sådan føles det i hvert fald og så kæmper jeg lige lidt ekstra.

Ja, det hedder altså kost uden mælkeprodukter (inkl. ost!!), kød, fisk og kylling, sukker, æg, de søde frugter og meget mere… what’s left??? Alt det grønne, soyaprodukter og lidt grove kornprodukter 🙂

Hvordan kommer man lige i gang med det kæmpe projekt!? Man køber en bog 🙂

Min første veganerbog

Jeg følger den slavisk!!! Bevares, jeg kan godt finde ud af at lave en salat, men det bliver sq lidt for ensformigt i længden og børnene er nok heller ikke for begejstret for alt for meget salat…

Har fundet mine første top 20 opskrifter – ud fra sværhedsgrad, ingredienser og lækkerhed… og nu prøver jeg dem en efter en. Det kræver lidt indkøb – eller EN DEL indkøb. Puha… jeg har været i mange supermarkeder for at finde alt det jeg skal bruge, da jeg nærmest skal bygge et helt nyt “basis” køkkenvarelager op. Og jeg mangler stadig af finde det skide Agavenektar og knust hørfrø!!! Jeg må ned i den helsebutik… det er liiige lidt for “specielt” til Bilka…

Det er dyrt at starte op, men jeg håber at det går op med alt det usunde vi ikke køber længere… i sidste ende. Jeg prøver at planlægge nogle dage frem, så jeg kan bruge ingredienser på tværs af opskrifterne i de dage og så jeg ikke skal handle hver dag! It drives me crazy!!!

I dag er det 3. dag som veganer. Det går ok… vi går mætte i seng og får nogle gode smagsoplevelser hver dag. Jeg bruger meget mere tid i køkkenet end jeg plejer og det føles som om jeg laver mad for første gang… lidt mærkelig følelse, når jeg har lavet mad i over 20 år… men jeg bruger andre råvarer end jeg normalt, laver det hele fra bunden og det føles godt. Fx lavede jeg “macaroni’n cheese” ala veggie i dag, en ret der normalt tager 10 min? Jeg har ladrig lavet det før… men da vi ikke spiser ost længere lavede jeg en sauce ud af Buttersquash, kokosmælk mm, med knasende grønkålsbuketter på toppen. Det tog næsten 2 timer!!! Det var lækkert, men jeg skal lige vænne mig til tidsforbruget og lære at planlægge min tid bedre.

Det bedste af det hele var at drengene guffede grønkålsbuketter i sig med stor velbehag 🙂

Macaroni med grønkålsbuketter

I går fik vi Broccolisuppe til aften og dagen før Risotto med ærter og myntheolie. Oskar spiser det hele med velbehag, men Charlie er ikke helt så begejstret – kun lige for grønkålen… de har selvfølgelig ikke samme restriktioner som mig og Jacob, men vi prøver at få dem med på vores madplan + de får lidt ekstra on the side.

IMG_1949

Til morgen tænkte jeg at jeg lige skulle score lidt point med en “Morgenbrownie med jordbær”. Ja, jeg serverede stort set chokoladekage til min familie til morgen! Jordbærbund og en blanding af bl.a. havregryn, kakao og soyamælk på toppen, bagt i ovnen. Ingen kunne lide det, undertegnede inkl. 🙂 haha… den kan vi godt rive ud af bogen. Simpelthen for vammelt.

Chokoladebrownie til morgenmad
Morgenbrownie med jordbærbund

Vi er i gang med et vildt projekt. Det er nyt og spændende lige nu og jeg synes det er sjovt og udfordrende, og så får det tankerne lidt væk fra alt det alvorlige. Bare tanken alene om at vi gør det her har skabt en bedre energi og stemning herhjemme. Og Jacob har det godt! Han har været feberfri i flere dage nu og har fundet sin kampgejst frem igen. Det er dejligt.

I morgen starter en ny uge og en ny madplan… spændende hvordan det passer ind med hverdagens gøremål.

…………………………….

Skulle der være en veganer eller bare en med gode vegetariske opskrifter så smid dem endelig denne vej 🙂

4 meninger om “I lære som veganer”

  1. Kære Tine
    Meget inspirerende at læse din blog, det er sejt, at du har overskud til så mange ting.
    Jeg er ikke veganer, men laver som frivillig vegansk mad til en festival hver sommer, og jeg kan sende dig nogle idéer på mail, hvis du er interesseret.
    Her i første omgang et link til en mere fyldig og lun salat, som nemt kan tilpasses jeres diæt (drop smør, ost, soya og glem det, de skriver om, at der skal kød eller brød til):
    http://www.arla.dk/opskrifter/lun-salat-med-gronne-linser/

    Jeg kan også anbefale at følge Kirsten Skaarup på Facebook (hun skriver vegetariske kogebøger og lægger tit gode opskrifter ud på Facebook):
    https://www.facebook.com/www.kirstenskaarup.dk/?ref=ts&fref=ts

    Mvh Ingrid

  2. Hej Tine,
    Sejt projekt, I er gået i gang med. Det emmer af god energi!

    Knust hørfrø – det lavede jeg engang ved at give dem i en tur i kaffekværnen. Så hvis I har sådan en, eller måske en stavblender eller minihakker, kan det måske klares på den måde.

    You go girl!

    1. Tak Marie Louise

      Det er faktisk ret sjovt (når overskudet er der) 🙂 Og nogle gange finder man sjovt nok energi i noget der er lidt mere udfordrende end man egentlig kan overskue… besynderligt!

      Tine 🙂

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *