Kærligheden sejrede

Det er i dag en måned siden Jacob døde. Tænk, det er kun en måned siden og livet omkring os kører på full power. Det føles som om vi eksisterer i en hel anden tidszone end resten af verden, hvor speederen er i bund, mens vi står i frigear lige nu. Vi bakker ikke… for vi vil gerne fremad, men vi må tage et gear ad gangen stille og roligt. Og jeg tror at vi stille og roligt er ved at sætte i første gear…

Tine i første gear... en tur til kirkegården med "the King on the Hill" i baggrunden.
Tine i første gear… en tur til kirkegården med “the King on the Hill” i baggrunden.

Det kommer til at handle om begravelsen, så vær forberedt på det inden du læser videre…

The King on the Hill

Jacob har fået det gravsted der ligger højest på kirkegården, “der hvor kongerne ligger” i følge Oskar. Det var Oskar der valgte Jacobs gravsted og han var ikke i tvivl. Han skulle have den gode udsigt, på den ene side til vores hjem og den anden til de åbne vidder, skoven og kirken. På toppen af bjerget, som Jacob altid selv har omtalt som drømmestedet i livet, et sted, hvor der var ro til tankerne og god udsigt til et flot landskab. Det var godt nok ikke sit gravsted han omtalte i sine drømme, nærmere en lille feriehytte på fjeldet i Norge, men når vi nu ikke kunne nå det, tror jeg han er godt tilfreds med at han slutter “på toppen” herhjemme.

Jacobs gravsted på Herlufsholm kirkegård
Jacobs gravsted på Herlufsholm kirkegård. De to julehjerter er en julehilsen fra Oskar og Charlie.

Bisættelsen

Jacob havde få ønsker til sin begravelse, det skulle være i Herlufsholm kirke, han skulle ligge i den billigste kiste…, sangen “Songbird” skulle spilles i kirken og vi skulle sørge for at hygge os sammen bagefter til mindehøjtideligheden. Vi skulle ikke sidde og være kede af det, men nyde hinandens selskab og sørge for at dele de gode minder og hylde livet der fortsætter for os andre. Han ønskede at blive kremeret og at drengene skulle have et sted at besøge far. Et gravsted som vi er mange der er glade for vi kan besøge nu og mange år frem. Jeg kunne slet ikke bære ikke at have et sted at gå hen, når jeg savner ham for meget.

Vi snakkede allerede om det for et halvt år siden, faktisk allerede for et år siden, da han fik konstateret akut leukæmi og behandlingen ikke virkede… men for et halvt år siden, da lægerne gav op, opfordrede de os til at få styr på de praktiske ting, så vi ikke skulle tage stilling til de ting når det nærmede sig. Det er jeg glad for at vi gjorde, for det havde vi ikke været i stand til sidst.

Bisættelse i Herlufsholm kirke
Bisættelse i Herlufsholm kirke

Min søde veninde, Hanne, fik jeg til at tage lidt billeder i kirken, og jeg ved det var svært… men hun gjorde det og jeg kan mærke at det kun er få jeg kan dele herinde i det “åbne rum”. De fleste billeder er kun for de nærmeste, der er meget sorg i billederne og jeg vil ikke udstille nogen. Men et billede af den flotte “kirkegang” med kisten stående for enden af de flotte blomsterrækker siger det hele. Der var kæmpe opbakning fra Jacobs familie og både hans og mit netværk. Over 250 var mødt op i kirken for at sige farvel til Jacob og jeg ved at der var ligeså mange der også gerne ville have været der, men desværre var forhindret. Jeg fik mange rørende private hilsner i den sammenhæng.

På kisten var der lagt en tegning af en fugl, tegnet af hans niece Ida, så smukt <3 billedet her har jeg "lånt" fra Idas facebookprofil.
På kisten var der lagt en tegning af en fugl, tegnet af hans niece Ida, så smukt. Jeg har lånt tegningen fra Idas facebookprofil.

Oskar imponerede alle ved at byde velkommen med et kæmpe kram til både dem han kendte og nye ansigter. Det var ikke noget vi havde snakket om forinden, og ikke engang jeg stod i døren og tog imod… det var noget han selv tog initiatv til og jeg vil tro, at det var noget han selv havde brug for. Det var vigtigt for ham, i sin fars ånd, at alle følte sig velkomne og blev mødt med varme og åbne arme. Jeg så det faktisk ikke, men mange delte efterfølgende den rørende oplevelse med mig og det gjorde mig bare pavestolt af ham <3

Det var en svær oplevelse i kirken og jeg har valgt at dele et billede jeg har klippet lidt til, så det kun viser mig og Charlie, mens vi er oppe ved kisten. Det viser præcis hvordan jeg havde det…

Mig og Charlie...
Mig og Charlie ved kisten…

Jeg græd meget i kirken ligesom alle andre… det er klart. Det var så mærkeligt at Jacob lå derinde i kisten og vi kunne ikke komme tættere på ham, selvom vi gerne ville. Der kørte en film af billeder af Jacob inde i mit hovede, og det der stod klarest var billedet af Jacob der lå i hospitalssengen og sov. Sådan forestillede jeg mig at han lå i kisten. Helt stille og fredfyldt. Men virkelig en besynderlig og ubeskrivelig følelse at stå ved siden af hans kiste, lige der… Nu vidste jeg at vi skulle sige farvel.

Præsten var den helt rigtige. Udover at være en utrolig rar og empatisk mand skabte han de bedste rammer for bisættelsen og holdt den smukkeste tale for Jacob. Jeg har valgt nogle passager ud fra talen jeg vil citere og dele her:

Jacob var et af de mennesker, der strålede af lys og glæde. Det kunne selv megen svær og livstruende sygdom ikke gøre noget ved eller frarøve ham. Han havde nemlig en fightervilje og et gåpåmod der var uovertruffen. Hjulpet godt på vej af sit gode humør og sine mange dejlige smil. Med sin personlighed, gik han lige i hjertet på dem han mødte. Han var ikke bange for at vade ind i folk. For Jacob forstod sig på mennesker. Han ville samtalen, dialogen – han ville andre. Han gad ikke alt det ligegyldige small talk, som verden er så fuld af. Jacob var oprigtigt Interesseret i, hvilket menneske han stod overfor

Det udbytte, som kom ud af Jacobs slid, i den alt for korte tid, han var her på jorden, var derfor essensen af kærlighed. Og derfor vandt kærligheden også til sidst. Kærligheden sejrede. Fordi I blev ved med at holde fast ved hinanden. I opgav aldrig håbet, men troede på, og fik så mange andre både i jeres familie og vennekreds som i resten af Danmark til at tro på, at kærligheden er værd at kæmpe for – selv der, hvor døden til sidst får tiden til at gå i stå. Kærligheden er livet værd. For størst af alt er kærligheden.

Det var svært men smukt i kirken, men sværest var det at se kisten blive kørt væk… vi stod alle mand uden foran kirken, helt stille, og sagde det sidste farvel til Jacob. Jeg har ikke ord for de følelser der strømmede igennem mig, men jeg er glad for at min bror kom hen og holdt om mig, så jeg ikke mistede balancen… det var som om jeg ikke rigtig var tilstede, jeg fløj på min helt egen planet lige der og var klar til at flyve afsted med Jacob, hvorend han skulle hen.

Det sidste farvel
Det sidste farvel

Da bilen var drejet om hjørnet og var ude af syne og jeg kom til mig selv igen vendte jeg mig om og så for første gang alle de mennesker der der var mødt op. Det var overvældende <3 og jeg er så glad for den kæmpe opbakning til Jacob og vores familie. Det var et tydeligt tegn på at Jacob har taget sin plads i mange menneskers hjerte og vil blive der for evigt.

Minderne vil bestå i kærlighedens tegn

Efter Jacobs ønske formåede vi at samles efter bisættelsen til en hyggelig mindehøjtidelighed. Jeg aner ikke hvor mange vi var, men mindst 150 mennesker tog med til Næstved Arena, hvor der var gjort klar til os med lækker tapas og andet godt. Søde venner havde været der dagen før for at pynte med fine blomsterdekorationer og sætte en stor mindevæg op, hvor alle kunne komme med billeder eller andre minder med Jacob de ville dele med os andre. Det fungerede perfekt! Det var et samlingspunkt og et smukt udgangspunkt for gode snakke om minderne med Jacob. Tusinde tak for hjælpen <3

Mindehøjtidelighed i Næstved Arena
Mindehøjtidelighed i Næstved Arena. Flere studerer billeder og får gode snakke. På billedet nederst til højre står vi og nyder Brians flotte sang til Jacob, Brian er desværre ikke med i billedet.

Det var virkelig hyggeligt, der var en summen af dejlige mennesker der fik sig nogle gode snakke, flere sagde at de bare ventede på at Jacob kom, for det var kun ham der manglede for at det var komplet. Stedet, serveringen og stemningen var lige ham. Jeg fik lov til at møde en masse af Jacobs gamle venner fra barndommen og La Santa Sport, som jeg kun havde hørt om, og en masse andre skønne mennesker. Alle ville dele sin historie med Jacob og det var utrolig dejligt. Og dem jeg ikke nåede at snakke med har måske delt den i mindebogen der også kunne skrives i, ligesom mange også har skrevet deres historie direkte til mig. Noget jeg vil samle ind og forevige i en bog til børnene. Billeder og tekster. Vi fik også mange flotte gaver. Tak <3

Vi kunne jo ikke komme udenom den dag og jeg kan sige nu, at jeg er 100% sikker på at den levede op til Jacobs ønsker.

Mindevæg
Mindevæg

img_3710

img_3707

Efter Arenaen tog noget af selskabet med mig hjem til pizza og øl. Det var så dejligt at jeg ikke skulle være alene.

Hyggen fortsatte hjemme hos mig

Vi mangler stadig at sætte urnen i graven, og det bliver først noget vi gør næste år, når den er klar… og når vi gør det, planter vi samtidig et træ på gravstedet og skaber et nyt liv sammen med Jacob. <3

En ny virkelighed

I morgen skal hele verden fejre at vi går ind i et nyt år, en aften hvor det vil handle om året der er gået, hvad vi har oplevet i 2016 og hvad vi ønsker at få ud af det næste år og resten af vores liv. Hvis jeg har lært noget af vores tragedie, så er det at næste år skal leves som om det er resten af vores liv. Vi skal “leve i dag – hver dag”, som der står på Jacobs gravsten. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste. Lige nu lægger vi en masse planer for gode oplevelser, noget vi kan se frem til og samtidig skabe nye dejlige minder med.

Jeg har besluttet at slutte “Tro, håb og broccoli” med dette indlæg. Min dagbog blev startet som et familieprojekt, en fortælling om vores fælles kamp for livet, og nu hvor vi har mistet vores kære Jacob, så er familien og fortællingen, kampen nu en anden. Selvom det stadig føles uvirkeligt at Jacob ikke er her, så må vi erkende at vi har sagt farvel og derfor er det naturligt punktum i denne historie.

Vi skal i gang med vores nye virkelighed, Oskar, Charlie og jeg. Og nu hvor vi skal sætte i gear, skal vi også finde ud af, hvor vi skal køre hen og hvad vi skal tage med på turen og hvem der skal med. Måske vil du med? Jeg ved at Jacob vil følge med… resten af vores liv <3  Jeg føler lige nu, at jeg gerne vil fortsætte med at skrive om vores virkelighed og hvordan vi kommer igennem de nye udfordringer livet byder os, bare ikke her, en ny start kræver en “ny side i bogen”. Jeg har fundet ud af at det hjælper mig at skrive om livet, mine reflektioner tvinger mig til bearbejde mine oplevelser og følelser og det er en form for lettelse at dele dem med andre.

Min nye side er ikke klar endnu, så jeg vender tilbage med mere info, når den er klar. Følg med hvis du har lyst <3

Rigtig godt nytår!

Knus
Tine

6 meninger om “Kærligheden sejrede”

  1. Rigtig godt nytår til dig Tine og drengene, jeg ønsker alt det bedste for jer ❤️❤️❤️.
    Det er helt fantastisk at følge dig her på Tro Håb og Broccoli- du er så god til at skrive, jeg er sikker på det kunne blive til en rigtig god bog!
    Stort knus fra Winnie

    1. Hej Winnie
      Tak og i lige måde 😉
      Og tak for den søde kritik, måske bliver det til en bog en dag. Hvem ved 🙂
      Knus Tine

  2. Vil helt klart følge med på den nye side . Ønsker dig og drengene et godt nytår . Ja vi skal leve hver dag som var det den sidste det erfarede vi selv i 2016 da min mand blev ramt af lymfekræft . 2017 blir et fantastisk år .

    1. Tak skal du have Karina. Jeg håber dig og din mand får et fantastisk liv selv om det udfordres af kræften. Godt du vælger at leve hver dag!
      Kh Tine <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *