Ny kemobehandling og Garam Masala

Den nye kemo virker. Yes!

I dag fik Jacob taget en blodprøve der skulle vise om den intravenøse kemo fra i tirsdags virker… 2 timer efter blodprøven ringede hans læge, Peter, og fortalte den gode nyhed. Puha, hvor blev jeg lettet. Det skulle gerne købe os den tid, vi har brug for, for at få Jacob godt i gang med de alternative behandlinger og kostomlægningen – sideløbende med kemoen.

Vi havde egentlig forstået, at det kun ville være muligt at få én omgang intravenøs kemobehandling, men lægen sagde i dag at han godt kan give flere, hvis det virker og Jacob kan tåle det.

Det er fedt! 🙂

Garam Masala min bare r…

Torsdag plejer at være “mormordag”, altså dagen hvor mormor henter børn og oven i købet inviterer på lækker mad til hele familien. Men, i dag valgte jeg at hente børn og invitere mormor og morfar på en lille lækker veganermiddag 🙂

Selleribøf med kartofler og stuvet spinat.

Så skal der laves selleribøffer :)
Så skal der laves selleribøffer 🙂

De tog pænt imod invitationen – med en lille smule skepsis fra min far. Haha… Så jeg valgte at lave alm. frikadeller til ham og drengene som sikkerhed for, at der ikke var behov for et stop hos pølsemanden på vej hjem og drenge der går sultne i seng 🙂

Jeg fandt en opskrift på selleribøffer uden æg og det lød bla. på Garam Masala?!?! Ikke hvor meget der skulle i, hvornår det skulle i farsen og hvad det egentlig er… hmm… Jeg regnede med at det var noget indisk krydderiblanding og gik på jagt i Bilka. Jacob var med! Super dejligt at være “på tur” sammen, også selvom det bare var til Bilka, men da vi lige var trådt ind i Bilka, fik Jacob ondt (stadig efter faldet) og det betød bare at det skulle gå liiiidt stærkere med at handle, at få det overstået. 😉

Jeg fandt noget der hedder Garam Masala – på glas. Som en slags stærk chutney, meget stærk udgave… 4 chilier på glasset!!! Det turde jeg ikke kaste mig ud i og da jeg kunne mærke, at vi skulle videre, valgte jeg, at jeg måtte freestyle senere derhjemme, med hvad end jeg måtte have…

Revet selleri til bøfferne

Revet selleri, løg, havregryn, mel, salt og peber, muskatnød… så langt så godt. Men hvad skulle få det til at hænge sammen… “limen”… Jeg fandt noget karry- og tomatpasta og det fungerede faktisk rigtig godt! Og smagte også fint. Puha… havde lidt sved på panden – særligt også nu hvor der kom gæster 🙂

Selleribøffer med karrypasta
Selleribøffer med karrypasta

Der var komplimenter til kokken – også fra min far og Oskar – meeeen tror de var meget glade for at jeg også havde lavet almindelige frikadeller:) 🙂

Selleribøf med kartoffel og stuvet spinat
Selleribøf med kartoffel og stuvet spinat

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *