Stilhed efter storm

Indsamlingen er slut og vi er fulde af lykke over det flotte resultat! Meget overvældet over alle de mennesker der har valgt at bidrage med både store og små beløb og samtidig lettet over, at vi nu ikke skal bekymre os over vores økonomi det næste lange stykke tid.

Et kig ned i den krukke der stod i baren til indsamlingsfesten.
Et kig ned i den krukke der stod i baren til indsamlingsfesten.

Resultatet af 350 skønne menneskers gavmildhed har resulteret i 135.000 kr. Wow! Tusinde tak!!! Vi havde sat målet til 50.000 kr. og det var allerede nået på under et døgn… det er simpelthen helt utroligt. Det første mål var bevidst sat konservativt, da vi aldrig har prøvet det før og gerne ville opnå en positiv oplevelse ligeså vel som, at giverne skulle føle, at de var med til at opnå et mål. At det så viste sig at gavmildheden bare blev ved og ved, har bare været en kæmpe bonus.

Nu er indsamlingen slut. Vi har tilladelse til at samle ind i et helt år, og i teorien kunne vores indsamling bare fortsætte derudaf, men det er nu, vi har brug for pengene, og indsamlingen skal stoppes for at pengene bliver udbetalt (fra Caremaker). Jeg kan også mærke, at jeg har brug for en afslutning, da det også har fyldt en del. Hvis vi får brugt alle pengene på behandlinger, tænker jeg vi står med et positivt problem, da det så betyder at Jacob jo får gavn af behandlingerne og er her længe endnu 🙂 og til den tid, kan vi så overveje en ny indsamling…

Stilhed efter storm

Denne uge har været mærkelig stille… nu har der i lang tid været sjove projekter at se frem til og arbejde med undervejs og den her uge har jeg følt et slags tomrum… især lige dagene efter Vielskerlivet festen, var det lidt hult. Jeg var klar til at arrangere flere velgørenhedsfester, ikke for mig selv, men for andre i nød… Jeg snakkede med ham der satte gang i denne fest om at lave en ny “Vielskerlivet” fest med et nyt støtteformål, nemlig med fokus på at gøre noget for de pårørende børn til syge forældre. Måske gør vi det – lidt senere… 🙂

På en måde er det rart med lidt ro, men på den anden side mangler der noget at se frem til, noget jeg kan gå og “nørde” med. Man kan vel godt sige, at det også handler om at få tankerne lidt væk fra sygdommen og hverdagens trummerum, og det er mine projekter gode til.

Selv mit app-projekt er afsluttet… selvfølgelig er det super positivt, at vi nu kan synge julesange i børneværelserne rundt i Danmark (om få dage), noget vi har set frem til et års tid…, men det betyder også at projektet er slut. Heldigvis har vi allerede planer for næste indholdsopdatering og vi er også i fuld gang 🙂 desværre går der 2 måneder inden vi kan ses igen og arbejde videre… det er vores lod, når livet skal hænge sammen med arbejde og familie.

Jeg har lavet en lille teaser til hele appen, som Appstore anbefaler man gør. Der er max 30 sek. at gøre godt med, så det giver kun plads til et lille kig ind 🙂

Mon ikke jeg finder på noget nyt snart  – som giver mening 🙂 (praktiske husopgaver tæller ikke – her er jeg håbløst bagud…)

Vi savner Lyngby

Heller ikke denne uge har vi været i Lyngby, desværre. Jacob har ikke været i stand til at tage afsted pga den irriterende mavepine, som åbenbart ikke har tænkt sig at forsvinde! Den forhindrer ham virkelig i mange ting og for det meste er det pga den at Jacob er tvunget til at ligge ned… og årsagen til at han ikke spiser noget.  Vi krydser virkelig fingre for, at vi kommer afsted i næste uge.

Det har dog været den bedste uge i lang tid i forhold til at få spist noget. Efter Jacob selv har valgt at spise Prednisolon, har han fået både mere appetit og energi, noget der virkelig har været tiltrængt. Derfor har jeg selvfølgelig serveret det der blev ønsket, og særlig den gode klassiker “pastasalat” var en succes :). Da jeg var klar til at servere den meget børnevenligt grøntsagsopdelte pastaret, opdagede jeg til mit rædsel at jeg havde glemt salattern!!! Et stort ønske fra Jacob… så jeg sprang i Fakta og hentede dem på falderebet. Når han endelig har et ønske og det samtidig er fuld af kalorier, så springer jeg gerne en runde mere.

Bland selv pastasalat :)
Bland selv pastasalat med grønt og kylling 🙂

Ingen er uovervindelige

Heller ikke mig… desværre. Det havde ellers været rart i denne weekend, hvor jeg desværre blev smittet af Charlie, som kom hjem torsdag med en lækker lille mavevirus… hele torsdagen kastede han op og jeg løb rundt mellem opkast og vaskemaskine… det var vigtig at skærme Jacob og jeg valgte derfor også at sove i sofaen om aftenen for at være her for Charlie om natten, uden han skulle ned i soveværelset til os. Det gik fint.

Charlie på vej op får besøg af mormor
Charlie “på vej op” og hyggebesøg af mormor

Lørdag morgen kunne jeg mærke det var blevet min tur… jeg skulle egentlig til badminton med drengene, men fik mormor til at tage dem begge med. Oskar sov hos en ven fra fredag til lørdag, så det var bare Charlie der skulle hentes. Selvstændig som han er, tog han sit overtøj på og gik pænt ned til vejen og ventede på at hans lift og badmintonmakker kom 🙂 ikke noget piv, bare total accept af situationen. Jeg var lidt presset over resten af dagen, men Mette, Oskars vens mor, tog begge drenge med hjem og endte med at have dem til både mad og overnatning. Mega sejt og den perfekte hjælp på det perfekte tidspunkt! Tak Mette!!! Jeg fik tilsendt en masse søde billeder fra dagen, her er nogle af dem som viser hvor skønt de havde det.

Drengene hyggede hos Mette og Victor, mens mig og Jacob lå syge herhjemme...
Drengene hyggede hos Mettes familie, mens mig og Jacob lå syge herhjemme…

Herhjemme lå jeg i isolation i kælderen, mens Jacob havde overetagen. Vi kunne ingenting og slet ikke tage os af vores børn. Det er ikke en rar følelse, og det tydeliggjorde også hvor meget Jacob er taget ud af spillet, når jeg pludselig også tages ud. Man mærker virkelig, hvor meget der egentlig kræves for, at det skal køre rundt i en familie. Der kommer ikke en tryllefe og tager over… det venter på dig.

I dag, dagen efter, er jeg på vej op igen. Drengene kom hjem tidligt, så Oskar kunne komme ud og spille badmintonkamp. Her var jeg også nødsaget til at få hjælp og en anden spiller på holdet tog ham med, så fedt! Jeg ville gerne have været med, men det kunne jeg slet ikke. Det tager lidt tid at komme ovenpå igen. Godt nok kaster jeg ikke op mere, men jeg har stadig kvalme og kroppen er svag. Tænk, det er kun en dag jeg har ligget i sengen og jeg er helt radbrækket. Jacob har ligget ned i mange uger nu… hold kæft hvor har jeg ondt af ham! Det må være så hårdt.

Jeg er sikker på, at jeg har det godt igen i morgen, og det er bare vigtigt for at det her kører rundt. Så please, ikke flere sygdomme med hjem fra børnehaven…

Blod og kemopiller

Jacob fik taget blodprøver to gang i denne uge, mandag og torsdag – og fredag fik han blod. Blodprøven mandag viste desværre at leukæmien var stigende og derfor øgede de mængden af kemopiller fra 1-3 piller dagligt. Torsdag var tallet stadig lidt stigende og derfor regulerede de det til 4 piller dagligt, så nu er det spændende hvordan tallet ser ud på tirsdag… jeg håber så meget at de stadig virker de piller. Der er ikke andet der rigtig har vist sig stærk nok til at bekæmpe lekæmien – endnu.

Vi kæmper for en god jul

Hvem havde troet at vi skulle fejre jul sammen… og det skal vi! Og vi glæder os. Nu skal vi bare lige have solgt vores gamle sofaer, så der er plads til juletræet 🙂

Vi har tyvstartet lidt, mig og drengene… selvfølgelig med risengrød. Og så blev der ellers snakket om julemanden og hvordan vi skal huske at stille noget på på loftet osv. Det er altså en hyggelig tradition.

Risengrød til et par nyklippede drenge
Risengrød til et par nyklippede drenge

Jeg elsker julen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *