Tiden flyver afsted – og står stille!!!

Tid er et mærkeligt begreb… mens den flyver afsted i min bevidsthed står den total stille i Jacobs. Den samme tid. Tidens hastighed må så være defineret af, hvad vi fylder tiden ud med? Eller er det et spørgsmål om ens indre balance? Er det bedst når tiden flyver eller står stille? Jeg kan godt få følelsen af at tiden gerne må stå stille en gang i mellem, når jeg oplever noget godt, og i det tilfælde, er det jo positivt at den står stille… og samtidig kan det føles kvælende, når den ikke går hurtigt nok, hvis man ikke har en “fed tid”. Hmm, anyway…

Varm leverpostej og Brie

Den her weekend er fløjet afsted… for mig… det vender jeg tilbage til. Lige nu er det søndag aften, kl. er 21.30 og alle mine drenge sover. Vi valgte at slutte ugen af med familiefilm og sofadinner, ligesom vi gjorde i “gamle dage”. Det er 100% hygge og total i børnehøjde. Vi spiste varme flutes med alles favoritter og så Robinson Crusoe (den nyeste tegnefilm) – lidt kedelig og mærkelig hvis du spørger mig… I dag var Jacobs ønske Brie (i går varm leverpostej…) :), drengene ville have røræg og tunmousse, jeg lavde en kyllingesalat (altså den til at putte på brødet…). Ikke en særlig spændende visuel præsentation, men jeg har jo valgt at være ærlig over for mig selv og dem der læser med, og her går det ikke kun at vise det der lever op til alle de krav og velmenende råd, vi får i forbindelse med sygdommen… jeg vil også gerne vise, hvordan vi tackler situationen nu, hvor målet er et andet; nemlig at følge lysten til mad – uanset hvad den er. Og det er Jacobs lyst der styrer, hvad vi spiser herhjemme lidt nu.

Søndagsmad til familiefilmen
Søndagsmad til familiefilmen

Desværre har Jacob haft ondt i maven i dag og det meste af weekenden, så han kunne ikke spise så meget og han havde faktisk også svært ved at være med så længe. Han gik ned i seng kl 19, hvor han kunne få lidt ro til kroppen.

Den dårlige samvittighed nager

Det piner virkelig Jacob, at han går glip af mange ting for tiden. Han ser ikke Oskar spille badminton, kommer ikke med Charlie til Basket eller i svømmehallen med drengene, som han vil elske. Bare at være rigtig til stede er svært, når ubehaget styrer for meget, så når Charlie begejstret vil delagtigøre Jacob i en leg er det svært, og det er hårdt at det er svært, når nu det under normale omstændigheder ikke vil kræve noget særligt. Jeg tror at Jacob føler, at han svigter drengene, og det er en svær og uretfærdig følelse – og jeg kan ikke tage den fra ham. Sådan ville alle have det, er jeg sikker på. Jeg kan også have dage, som jeg er sikker på at alle kan, hvor jeg ikke orker at være mor og kan få dårlig samvittighed over for mine børn, når jeg ikke har deltaget nok i deres liv. Det kan ikke sammenlignes med ikke at kunne deltage pga sygdom, men samvittighedsproblemet kender alle vidst, og det er så hårdt, at Jacob også skal kæmpe med det – oven i sygdomsbekæmpelsen.

Mange spørger hvordan det går med drengene, hvordan de “klarer det”. Jeg synes de klarer det godt, ment på den måde, at de formår at “passe sit liv”, deltage i det de plejer, hygge med vennerne osv. De virker glade… men selvfølgelig kan vi godt mærke på Oskar, at han er påvirket af situationen. Han forstår godt hvad der er på spil, og han fanger alle signaler. På en måde kan man sige, at han holder øje med Jacob. Når vi sidder sammen i stuen fx, sidder Oskar tit og kigger på Jacob, sådan skæver lidt spionagtigt… det er meget sødt – og meget tydeligt 🙂

Jeg tror at børn tilpasser sig situationen bedre end voksne. De lever meget i nuet, og de får det bedste ud af hver dag. Hvis de voksne ikke lige har tid til at lege, så finder de ud af at lege selv (nu taler vi om en situation, hvor en forældre ikke er i stand til at lege pga sygdom). Når nu vi ikke har mulighed for at rejse eller tage på familieture alle 4, så sætter de meget pris på fx at sidde sammen og se fjernsyn eller bare at sidde på det runde tæppe på gulvet og læse en historie. Bare vi alle sammen er i rummet. Bare vi kan røre hinanden, mærke hinanden og være der for hinanden på dagens præmisser. Der er sjældent brok, bare accept. Jeg siger ikke det er godt, men det er flot! Børn er sq seje, og jeg bliver nødt til at tro på, at de får noget styrke med af det her…

Der er så meget kærlighed derude

Vores indsamling er stadig “i live” og i skrivende stund er der samlet næsten 94.000 kr ind. Det er stadig surrealistisk og vildt! Tænk at så mange vil hjælpe os.

Her i weekenden har vi også mærket en masse kærlighed helt tæt på. Familien har på skift været forbi med blomster. Jacobs far kommer tit forbi til en kop kaffe og det er så hyggeligt. Sidst havde han en flot buket roser med. Jacobs søster var på et skønt besøg lørdag og medbragte de smukkeste tulipaner, og da min mor lige kom forbi for at aflevere Oskars regntøj, fulgte der lige en buket roser med. Tak alle sammen 🙂

Blomster fra familien
Blomster fra familien

Nu handler kærlighed jo ikke kun om gaver, men det er så smukt, når nogen har lyst til at give en noget, vise sin sympati og kærlige tanker i en gave. Uanset hvad den gave er, et kram, hjælp i haven, et glas vin på terassen, blomster eller andre former for gaver. I dag forærede nogle af vores søde “vejvenner” os en flot “kurv” med gode ting i. Lidt til hele familien (og der er allerede taget hul på det søde…). Tusinde tak Lotte og Ole & Co. 😉

Gave fra Tværvej 6
Gave fra Tværvej 6

Fester og masser af sport

Det er halloween og det begynder virkelig at tage fat herhjemme… faktisk vil jeg mene, at det er større end fastelavn. Altså for børnene… det er lidt sejere at være uhyggelig både i sit kostume og med diverse udsmykning i hjemmet, synes mine børn i hvert fald 🙂
Vi har allerede fejret halloween, selvom det officielt vist først er i morgen… i børnehaven og med at “rasle”.

Halloween i børnehaven
Halloween i børnehaven

Lørdag startede som altid med mor/barn badminton og i dag, søndag, har Oskar spillet sin første holdkamp i u11 rækken. De spillede 2 holdkampe og vandt den ene. En rigtig god oplevelse 🙂

Oskar spiller badmintonkamp i Splrød
Oskar (i sort) spiller badmintonkamp i Solrød

Mens Oskar spillede kamp, var Charlie med sin bedste ven i Næstved Super Arena og se Basketballkamp. Det var en kæmpe oplevelse, selvom Næstved tabte 🙂 men drengene holdt også med de andre, så det var ok… haha. Charlie har det med at holde med dem der vinder – når han altså kan se, at de vinder… haha.

Mellem diverse børnearrangementer sneg jeg mig ud af huset lørdag aften for at spille musik til en 40 års fødselsdagsfest med mit band, Röst. Vi spillede 3 sæt, lige fra det helt stille hyggemusik under kaffen til skrål-med-musik til dansegulvet. Det var fedt!! Jeg sluttede af med at synge “For evigt” af Volbeat… total forløsning 🙂

Sætlisten og nyindkøbt tamburin til festen
Sætlisten og nyindkøbt tamburin til festen

Kampen startede for 1 år siden

For præcis et år siden så det allerede mørkt ud… Jacob var indlagt og vi vidste ikke, hvad vej det skulle gå, så jeg lavede en sang til ham. Jeg havde brug for at gøre noget der kunne hjælpe ham med at tro på, at der kunne komme lys igen. Derfor fik jeg lavet en sang til ham med en tekst, han selv havde skrevet til et andet projekt. En tekst han skrev, da han kort tid forinden virkelig følte, at han var ved at komme ovenpå igen, på vej ind i lyset. Han har prøvet at komme “tilbage” mange gange og det var også planen denne gang.

Hør sangen her:

Jeg lavede sangen på en weekend. Dvs. jeg ringede til en producer fredag, sendte et par tracks jeg var inspireret af og den tekst Jacob havde skrevet, og mandag var jeg i studiet og indspille sangen – på en time… det skulle gå stærkt! Mandag morgen ringede jeg til min gode veninde, Hanne Paludan Kristensen, som er fotograf, og spurgte om hun kunne hjælpe med at tage et par billeder, mens jeg sang, så jeg kunne lave en lille musikvideo efterfølgende. Hun var klar! Og tusinde tak for det, Hanne 🙂

Til mit fredagsbesøg, havde jeg oprettet en privat Youtubekanel til Jacob med min sang på. Jeg gav ham høretelefoner på og “åbnede gaven” for ham, så han hørte sangen uden nogen yderligere præsentation. Han var selvfølgelig meget overrasket, overvældet og rørt. Det var en stor oplevelse for os begge to, og han har siden fortalt, at han hørte den sange mange gange hver dag, mens han var indlagt og at den gav ham vildt meget styrke! Det var den bedste gave han nogensinde havde fået… og han valgte selv at gøre kanalen offentlig, så han kunne dele sangen med “hele verden” 🙂

Helt ærligt, det er et år siden og Jacob er her endnu. Det er fandme stort! Jeg ved godt, at han kæmper for livet, men dengang vidste vi slet ikke, om han ville være her et år efter… og indenfor det sidste år, har Jacob også formået at have nogle rigtige gode måneder, hvor han har startet sin virksomhed op igen, malet hele huset og meget mere. Ret vildt egentlig.

Vi tror stadig på at komme ud af mørket og ind i lyset!

 

3 meninger om “Tiden flyver afsted – og står stille!!!”

  1. Tine, jeg har altid vidst, du var et fantastisk menneske, selvom jeg ikke kender dig specielt godt. Og ved at følge din blog er jeg ikke i tvivl om, I er en helt fantastisk familie.
    Selvom I har levet med sygdom i mange år og nu gør alt, hvad I kan for at holde den fra livet, så er I stadig ikke sygdommen. I er kærlighed, familie og jer.

    1. Hvor det sødt skrevet Katja. Tusinde tak for den meget dejlige kommentar. Den går lige i hjertet!! Kæmpe kram til dig, din skønne kvinde. Savner dit grin, kan du sende noget? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *